Skip to content Skip to footer

Storbyferie til Amsterdam

Hvis du leder efter en spændende storby til dit næste rejseeventyr, så er Amsterdam lige noget for dig. Byen oser af liv, kunst og oplevelser og mulighederne er mange, når det kommer til seværdigheder. Næsten lige meget hvad du har af interesser, så kan Amsterdam levere varen! Byen rangerer derfor højt på flere rejseblogs, og du vil med sikkerhed ikke fortryde en tur til denne magiske by.

Historie

Som så mange andre kystnære byer, så opstod Amsterdam oprindeligt som et fiskersamfund. Gennem den hollandske guldalder i 1600-tallet udviklede byen sig dog hurtigt til at blive et handelscentrum og en af Hollands største havnebyer. Det bærer byen tydeligt stadig præg af, og de mange handlende, med deres blandede nationaliteter, har gennem tiden bidraget til Amsterdams rige kultur. Derfor er byen i dag et sandt hotspot for multikulturelle oplevelser.

Den gamle bydel er præget af kanaler, så skibe kunne sejle ind i selve byen med deres varer. I dag er det dog typisk kun kanalrundfarter og mindre både, der sejler i disse kanaler. Grundet de mange kanaler er Amsterdam også kendt for sine mange broer, som typisk har deres helt eget design og kendetegn.

Seværdigheder

Ud over de mange flotte broer, så byder Amsterdam på et hav af seværdigheder og oplevelser. Især de mange ”cofeeshops” er populære blandt unge fra hele verden. I Holland er det nemlig lovligt at ryge cannabis, og det er typisk på disse ”cofeeshops” at dét foregår. Hvis trangen er til en kop kaffe eller en croissant, da er det et ”koffiehuis” du skal lede efter i stedet for.

En af de andre primære besøgsmål for mange rejsende er Amsterdams ”red light district”. Denne del af byen er kendt for sine mange sex-shops med erotisk legetøj, stripklubber og pornobiografer. Navnet på bydelen stammer fra det røde lys på bygningerne, som indikerer, at der her er tale om bordeller. Det kan dog være en god ide at blive vaccineret imod kønssygdomme inden du besøger denne del af Amsterdam.

Ud over de mere erotiske seværdigheder, så byder Amsterdam også på meget spændende arkitektur samt kunstmuseer. Især Rembrandt-huset og Van Gogh-museet er meget populært blandt kunstinteresserede. Måden man kommer rundt i Amsterdam, er enten via sporvogne, busser og færger, men især cykler er meget populære, ligesom i København. Faktisk konkurrerer Amsterdam og København hvert år om at blive kåret til den bedste cykel-by i verden og det er meget tæt hver gang.

Efter en lang dag med mange seværdigheder kan det være tiltrængt med et hvil og noget at spise. Heldigvis er dette ikke noget problem i Amsterdam. De mange hyggelige gader er spækket med små hyggelige caféer og restauranter.

Det skal du huske

De mange seværdigheder kan godt have lange køer, og det er derfor en rigtig god ide at købe billetterne til disse på forhånd. Derudover er det godt at huske på, at butikkerne typisk holder lukket om mandagen. Til gengæld er de fleste åbne om søndagen i stedet.

Den gamle bydel (centrum) kan godt være meget præget af andre turister, og det kan derfor til tider være rart at finde et lille pusterum. Derfor er det vigtigt at nævne, at der findes mere rolige områder af byen. Eksempelvis er Albert Cuyp markedet klart et besøg værd, når der lige skal pustes ud. Her kan du købe orientalske krydderier, frugt, tøj, smykker og selvfølgelig blomster. Angående vejret i Amsterdam, så minder det en del om det danske, og grundet byens placering tæt på havet, kan der godt komme regn med kort varsel. Det kan derfor anbefales at huske en regnjakke.

Leave a comment

This Pop-up Is Included in the Theme

Best Choice for Creatives

Purchase pubzinne