Fem populære badehoteller på dansk jord

2. februar 2022 by Ingen kommentarer

Sponsoreret indhold

Der findes rigtig mange skønne badehoteller på dansk jord. Har man brug for at trække stikket for en stund, har man derfor rig mulighed for dette uden at forlade landet.

Søger du lidt inspiration til, hvilke muligheder, du har, er du havnet det rette sted. I denne artikel bliver du nemlig præsenteret for fem af de mest populære badehoteller i Danmark.

Strand- og Badehotel Marienlyst

Strand- og Badehotel Marienlyst er et 4-stjernet badehotel, der slog dørene op tilbage i 1861. Siden da har både kongelige og helt almindelige danskere lagt vejen forbi badehotellet.

Desuden kan de bryste sig af at være landets største strandhotel. De er især kendt for deres luksuriøse rammer og den høje service, hvorfor det er et oplagt sted, hvis du blot ønsker at læne dig tilbage og blive forkælet.

Kurhotel Skodsborg

Det er svært at komme udenom Kurhotel Skodsborg på denne liste. Det er nemlig et af de mest luksuriøse spahoteller i Danmark. Hotellet er især kendt for sin prisvindende og arkitekttegnede spaafdeling, der indbyder til afslapning og velvære.

Vil du gerne på et luksuriøst ophold, er Kurhotel Skodsborg værd at undersøge. Her kan du indlogere dig i naturskønne omgivelser med udsigt over Øresund.

Aarøsund Badehotel

Et lille stykke fra Haderslev finder man ét af Danmarks bedste badehoteller, Aarøsund Badehotel. Det er placeret helt ud til stranden, hvorfor der fra hotellet er direkte adgang til sandstrand og havn.

Badehotellet i Årøsund er også kendt for sin skønne restaurant, der er indrettet med møbler, der tidligere har tilhørt Karen Blixen. I restauranten bliver der serveret lækre og overdådige gourmetretter, der er prikken over i’et på et skønt ophold.

Dyvig Badehotel

Dyvig Badehotel har en helt sublim beliggenhed, da det er placeret imellem skov og vand. Det er flere gange blevet hædret som ét af de bedste badehoteller i Danmark.

Det er dog ikke blot på grund af den lækre beliggenhed, at Dyvig Badehotel har opnået sin status. Det skyldes i høj grad også, at du i kan få serveret en lækker gourmetmiddag i Restaurant Vigen, hvilket tiltrækker gæster fra hele landet.

Strandhotel Røsnæs

Strandhotel Røsnæs ligger i naturskønne omgivelser med udsigt over Kalundborg Fjord. På det skønne badehotel kan du indlogere dig på et nyrenoveret værelse, hvor du kan forberede dig til et ophold med en service, der er i top.

Strandhotellet i Kalundborg er et oplagt valg for dig, der gerne vil slappe af i naturskønne omgivelser. Vil du gerne nyde naturen til fulde, så pak dine vandresko, så du kan gå en tur i hotellets fantastiske omgivelser.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.